Beredning og spinding af brændenældefiber.

Fibre fra brændenælder er op igennem historien blevet brugt som tekstilfiber. På dette kursus skal vi arbejde med nældefibre fra friskhøstede brændenælder, som deltagerne selv skal høste og medbringe på kurset. Vi vil prøve at spinde fibrene på håndten. Undervejs kommer vi ind på brændenældens historie som spinde- og tekstilfiber og taler om dens egenskaber og mulig brug af den i et nutidigt perspektiv. Det er en fordel at have spundet før.

Vær opmærksom på at der på kurset kun spindes mindre portioner brændenældefibre.

Retningslinjer for høstning af brændenælder: Brændenælderne høstes nogle dage før kurset: Pluk eller skær brændenælderne af et par cm over jorden. Pluk lange stængler med så få forgreninger som muligt. Husk også at jo længere der er mellem knæene på stænglen, desto enklere bliver det, at få fiber fra stænglen. Lad stængler, der buer eller har fået ”knæk” stå.

Fjern bladene fra de høstede stængler. Tag en skindhandske på, når du gør det, så er det smertefrit! Saml de indhøstede stængler i bundter og bind en snor om bundterne. Stil dem et tørt sted nogle dage og tag dem med til kurset!

Medbring:

Forklæde, skindhandsker, lommekniv, almindelig bordkniv, skærebræt, pløkhammer, håndten, notesbog og blyant.

Underviser: Tekstillærer og cand.pæd. i materiel kultur Anne Marie Nielsen. Anne Marie er tilknyttet Hørvævsmuseet på Krengerup som underviser i spinding, skaftevævning, plantetryk og plantefarvning.


 


 


 


 

 


 

 

 

 

 

 


 


 


 


Om Anne Marie Nielsen

Anne Marie Nielsen er uddannet vævelærer på Håndarbejdsseminariet i Kerteminde med videreuddannelse fra Aarhus Kunstakademi og Statens Formningslærerhøjskole i Oslo. Hun har arbejdet som assistent på håndvæveriet Skyttel Vev i Norge. I en årrække var Anne Marie vævelærer i Ifakara Women Weavers Assosiation i Tanzania og senere på Fosen Folkehøgskole i Norge.



Kursusnummer
24.2

Tilmeldingsfrist
16.08.2024

Dato og tid
Lør 17.08.2024 10:00-16:00

Underviser
Anne Marie Nielsen

Undervisningssted
Fyns Væve- og Textilkreds
Floravej 17
5750 Ringe

Pris

400,- Ikke medlem
350,- Almen

Del på Facebook


Fyns Væve- og Textilkreds
Floravej 17
5750 Ringe

Skoleleder: Elna Krogsmose

Telefon: 41982224

Mail: aftenskole@fynsvt.fora.dk

CVR: 34686432
Medlem af Fora