Foreningens historie

Fyns Væve- og Textilkreds

I 1986 gik en flok væveentusiaster sammen om at danne en forening for væveinteresserede. Ideen var at skabe et fællesskab hvor man kunne mødes og udveksle erfaringer, oprette fælles kurser og foredrag således at man skulle kunne udvikle sig sammen eller individuelt. Ideerne var mange. At kunne gøre fælles indkøb, udveksle viden gennem møderne, at oprette kurser og samle sig om foredrag. 

Nogen ønskede en mulighed for at kunne sælge de frembragte værker, og at prissætte varerne i en fælles politik. Der var ønsker om fælles udstillinger. Et blad var også på ønskelisten. Ønsker om egne lokaler, både til afholdelse af møder samt kurser og andre arrangementer med relation til især vævning. Hovedvægten lå den gang helt på skaftevæven og dens muligheder.

Mangt og meget er sket i de forløbne år, og foreningen har i alle årene været aktiv.

Den har udviklet sig gennem tiden, og været i god dialog med de ønsker der løbende har vist sig. 

I dag er er FVT en velfungerende forening med egne lokaler, styret af medlemmerne via arbejdsgrupper og sammenholdt af en bestyrelse. Foreningen er medlem af FORA (herom kan læses andet sted). Vi opretter workshops, kurser, foredrag, ekskursioner og så har vi en venskabsforening i Holland. Alt dette kan medlemmerne orientere sig om her på hjemmesiden og i vores nyhedsbreve. 

Som navnet antyder er det ikke blot skaftevæven, som er vores fælles interesses afgrænsning. Vi rummer nu stort set alle former for vævning, strik og spinding.

Hvis du går på opdagelse på hjemmesiden, vil du se hvad der er i fokus lige for tiden. Det kan ændre sig, for vi er hele tiden i dialog med medlemmerne om hvad der er interesse for. Det er medlemmernes forening - og som medlem har man indflydelse.


Fyns Væve- og Textilkreds
Floravej 17
5750 Ringe

Skoleleder: Elna Krogsmose

Telefon: 41982224

Mail: aftenskole@fynsvt.fora.dk

CVR: 34686432
Medlem af Fora